Vi forebygger sygdomme før de opstår. Behandling tager udgangspunkt i borgerens ressourcer og bestemmelse over eget liv.
Alle mennesker er unikke og bliver tilbudt tilpasset behandling
Den konservative politik på social-og sundhedsområdet bygger på tre grundprincipper: Forebyggelse, Respekt og Kompetencer.
Forebyggelse
Konservativ social-og sundhedspolitik bygger på, at det er bedre at forebygge end at helbrede. Mange sygdomsforløb og mange socialsager kan undgås ved korrekt og ihærdig forebyggelse.
Respekt
Konservativ social- og sundhedspolitik tager altid udgangspunkt i borgeren. Vi ønsker at bruge og inddrage borgerens egne ressourcer og i videst muligt omfang. Derved sikres borgeren selvbestemmelse og indflydelse på eget liv.
Når vi tager udgangspunkt i borgeren og anvender borgerens ressourcer, inddrager vi borgeren i løsningen frem for, at borgeren får presset løsninger ned over hovedet, som borgeren ikke er en del af. Vi ønsker mindst mulig indgriben i borgerens liv, og vi ønsker at respektere borgerens selvbestemmelse og sikre, at borgeren føler tryghed ved den hjælp, vi yder.
Kompetencer
I takt med at kommunen påtager sig flere og flere opgaver på social- og sundhedsområdet, er det kritisk vigtigt, at medarbejdernes kompetencer bliver udviklet i nødvendigt omfang. Vi skal have de rette kompetencer til at løse de nye opgaver, som kommer. Furesø kommune skal være et sted, hvor medarbejderne føler, at de har de rigtige redskaber til at løse opgaverne på en måde, de kan være stolte af.
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter