SKOLER & DAGINSTITUTIONER

Furesø Kommune har verdens bedste folkeskoler. Folkeskolen suppleres og styrkes af private skoletilbud.

Vi har valgfrihed mellem forskelligartede daginstitutioner

Vi mener, at det er kernen i velfærdssamfundet, at der er et så bredt udbud af tilbud på skole- og daginstitutionsområdet som muligt, så forældrene har mulighed for at vælge den institution, der passer bedst til barnet.

Det er vigtigt, at der både er en velfungerende folkeskole og stærke privatskoler. Marie Kruses Skole og  Farum Lilleskole styrker det samlede skoletilbud i Furesø. Samspillet mellem de private og de kommunale instututioner styrker begge dele.

Daginstitutioner og skoler er hjertet i vores lokalsamfund. Det er her børn, forældre og fagpersoner møder hinanden og skaber netværk, som nogle gange varer et helt liv.

Institutionerne er grundlaget for lokalsamfundene og en væsentlig byggesten i nærmiljøet. Det kræver en høj grad af selvstændighed for de enkelte institutioner at være kernen i lokalsamfundet.