ØKONOMI, EFFEKTIVISERING & SKAT

Kommunen er effektivt drevet og udnytter medarbejdernes kompetencer.

Kommunen er ikke længere tynget af gæld og har fået nye virksomheder og borgere som bidrager positivt til kommunens økonomi.

Danmarks Statistiks befolkningsprognose viser særligt en stigning i unge og ældre i Furesø, dvs. de befolkningsgrupper, der formodes at være dyrest i forhold til kommunal service.

Hertil kommer effekten på befolkningsudviklingen af nybyggeri, hvor mange børnefamilier ventes at flytte til Furesø.

Kommunen er født med en stor gældsbyrde: Gælden pr. indbygger ligger næsthøjest i landet og mange gange højere end sammenlignelige kommuner.

CEPOS har regnet på kommunens økonomi, og beregningerne viser, at der er et potentiale for driftsbesparelser på ca. 7.000 kr. pr. indbygger.

Kommunens udskrivningsprocent er landsgennemsnitlig, medens dækningsafgiften er højere end landsgennemsnittet.

Vi konservative har gennem de sidste mange år været borgernes garanter for en fornuftig konservativ økonomistyring og for at holde skatterne i ro.