Den viden kan ikke mange matche

Har de regnet på det? – det har jeg

Jeg er Egil Hulgaard og stiller op til Europaparlamentsvalget den 9. juni. Jeg er 61 år med lang erhvervserfaring, en lang uddannelse og med lang politisk erfaring. Den erfaring er vigtig, når vi som samfund skal finde de rigtige løsninger på komplicerede problemer. Jeg far til tre voksne børn i 20’erne, og har fokus på at skabe fremtidens samfund for dem og deres børn.

Jeg er uddannet kemiingeniør, ph.d. i gen-teknologi, og har lang erfaring i opstart af virksomheder indenfor det naturvidenskabelige område. I dag driver jeg selv en opstartsvirksomhed.

Jeg har været i Folketinget i to korte perioder og i den tid været miljø-, klima-, bolig- og energiordfører. Som klimaordfører forhandlede jeg 70% målsætningen for Det Konservative Folkeparti. I dag sidder jeg i byrådet i Furesø på 14. år med fokus på, at beslutningerne skal tages så tæt på borgerne som muligt.

Mit politiske fokus er at finde de rigtige løsninger. Og nej, nogle gange har man ikke regnet på de løsninger vi beslutter. Det burde vi gøre. Har de regnet på det? Det spørger jeg tit mig selv om, når det ene forslag efter det andet suser igennem lovmøllen.

 Med en naturvidenskabelig baggrund kan jeg i Europa-Parlamentet bidrage til at pege på de rigtige løsninger indenfor især klima. Men sikkerhed og migration har også min store interesse.

Klima – EU kan vise verden  vejen

Sikkerhed – kun sam- men er vi stærke

Migration – en kæmpe udfordring

Klima – EU kan vise verden vejen

Udvikling af bæredygtige teknologier, som vindmøller og elbiler, kræver adgang til sjældne mineraler. Kina er tæt på at have monopol på markedet, som er helt afgørende for den grønne omstilling. EU skal derfor sikre adgangen til disse, enten fra egne miner eller partnerskaber med lande i Afrika, der råder over betydelige ressourcer.

EU er og skal fortsat være den førende union for en mere bæredygtig verden. EU’s marked skal udvikle sig i en retning, hvor bæredygtige produkter fremmes. De første væsentlige skridt er taget med en række målsætning om mål for udledning af klimagasser m.m. Det er helt afgørende at de mål EU sætter, rent faktisk bidrager til en mere bæredygtig global udvikling.

EU skal kunne levere bæredygtige produkter, der reducerer verdens udledning af klimagasser. Det gælder når de produceres og bruges. Derfor skal ægte cirkulære produkter fremmes og tekniske løsninger, f.eks. indenfor energiteknologi, fødevareteknologi og byggeindustri, der reducerer udfordringerne i forhold til den globale opvarmning.

Samtidig er det bydende nødvendigt, at EU i stigende grad bliver selvforsynende indenfor en række samfundskritiske områder, der kan sikre EU’s stabile langsigtede udvikling. Lad mig nævne to: Udvikling af mere bæredygtige teknologier, som vindmøller og elbiler kræver adgang til sjældne jordarter. I dag har Kina tæt på monopol på udvinding af disse metaller, der er helt afgørende for den grønne omstilling. Derfor må EU sikre adgangen til disse enten fra egne miner eller partnerskaber med lande, der kan udvinde dem.

EU har brug for adgang til rigelig og billig energi. Samtidig er EU’s afhængighed af import af fossil energi klimabelastende og gør os sårbare. Vi har brug for at EU’s energisystemer har fokus på grøn energi, sol- og vindenergi og vand- og kernekraft. EU’s selvforsyningsgrad på energiområdet skal være langt højere. Der bør kræves mål for energikapacitet og klimabelastningen for energiproduktionen for hvert eneste EU land, således EU løfter kravene til klimamål og selvforsyningsgrad.

Sikkerhed – kun sammen er vi stærke

Sikkerhed – kun sammen er vi stærke
Europa skal kunne forsvare sig selv. EU-landene med Norge & England, skal have så stærkt et forsvar, som Rusland ikke kan true. Vi skal igennem NATO opbygge en slagkraftig styrke. Koordineringen mellem EU-landene har danskerne accepteret, nu skal det realiseres til vores fordel.

Med Ruslands invasion af Ukraine blev det klart for den Vesten, at vores fred ikke var resten af verdens. Den verdensorden vi troede vi kunne skabe via samarbejde og handel vil især Rusland og Kina ikke acceptere. Danmark og andre lande i EU står uforberedte på en langt mere utryg verden.

Samtidig har præsidentkandidaten Trumps udmeldinger skabt usikkerhed om NATO beslutsomhed i tilfælde af yderligere aggression mod et europæisk NATO-land.

Vi har brug for at Europa kan forsvare sig selv. EU-landene sammen med Norge og England skal have så stærkt et forsvar, at Rusland ikke kan true sig til at få sin vilje. Derfor har vi brug for i NATO-regi at opbygge en slagkraftig europæisk styrke. Den nødvendige koordinering mellem EU-landene har danskerne jo heldigvis nikket til, da vi sagde ja til at ophæve forsvarsforbeholdet.

Forsvaret for Europa gælder ikke alene forsvaret indenfor Europas grænser. Vi skal naturligvis bidrage med det vi kan for støtte Ukraines heroiske kamp mod aggressorerne fra Rusland, men samtidig skal vi kunne imødegå cyberangreb, der mere eller mindre skjult også kommer fra andre end Rusland.

I Afrika og Mellemøsten gør Putins Rusland, hvad det kan for at destabilisere EU. Dels ved at underminere vores samarbejde med afrikanske lande, dels ved at understøtte flygtningestrømme.

Migration – en kæmpe udfordring

Presset på Europas grænser skal mindskes. Vi har brug for en effektiv barriere ved grænsen i form af aftaler med vores nabolande og mere fokus på Europas grænser og kystbevogtning, samt et bedre partnerskab med Afrika.

Europa oplever et stort pres på vores ydre grænser. Presset på grænserne svækker EU. I Holland har Geert Wilders lovet en folkeafstemning om medlemskabet af EU. Det sker i høj grad på baggrund af utilfredshed med EU’s sikring af de ydre grænser og en lempelig flygtningepolitik f.eks. Tysklands ”wir schaffen das” politik på asylområdet. I Frankrig har Le Pen medvind af samme grund. En for lempelig asylpolitik vil splitte EU ad.

Samtidig oplever vi, at fortidens individuelle ansøgere om asyl har udviklet sig til hele folkeslag i bevægelse. I dag migrerer befolkningsgrupper fra et fattigt og dårligt fungerende Afrika for at komme til det rigere og mere trygt Europa. Det er vores asylsystem ikke indrettet til at håndtere. Det er udviklet for at håndtere individuelle asylansøgere.

Vi har brug for at mindske migrationspresset på Europas grænser på to måder. Vi har brug for en effektiv barriere ved grænsen i form af aftaler med nabolande og et effektivt Frontex. Og så har vi brug for at EU har en langt mere defineret politik om partnerskab med Afrika. Stærke partnerskaber mellem EU og de afrikanske lande skal kunne bidrag til at sikre at det afrikanske kontinent oplever stabile politiske systemer, tiltrækker investeringer og har bedre muligheder for at afsætte deres varer i EU, samtidig med at EU får bedre adgang til f.eks. sjældne jordarter i Afrika. EU har brug for et bedre fungerende, rigere Afrika – også for at mindske presset på vore ydre grænser.