De enkelte medlemmer i den nye bestyrelse er listet i det følgende. Hvert medlem har udarbejdet en kort beskrivelse af baggrund og interesseområde.
Tlf: 53 84 15 54 Send e-post
Mere end 35 års medlemskab af Konservative. Flyttede til Værløse i 2015 fra Herlev og var medlem der af bestyrelsen for Vælgerforeningen i 12 år, 7 år som næstformand og 4 år som formand. Medlem af bestyrelsen i Furesø siden 2018, kampagneleder for Egil Hulgaard ifm. FV19, formand fra 2022.
Er akademiingeniør og har været adm. Direktør for Honeywell A/S fra 1997-2016. Har været Bestyrelsesformand for den erhvervsdrivende Kraks Fond, Laurits Andersens Fond, mv og i bestyrelsen for Dansk Erhverv som 1. Næstformand siden stiftelsen i 2007 og 10 år frem.
Interesseret i udviklingen af Laanshøj og ser gerne en bedre udvikling af skoleområdet.
Udnævnt til Ridder af Dannebrog i 2008 og blev i 2016 beskikket som Sagkyndig dommer i Sø- og Handelsretten.
Tlf: 40 20 33 52 Send e-post
Pensioneret civilingeniør fra Vejdirektoratet, hvor der især er blevet arbejdet med trafiksikkerhedsopgaver, bl.a. som formand for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker.
Har tre voksne børn.
Er ”ægte” Furesø-borger. Har boet hele mit liv i Værløse og Farum. Er født på Frederiksberg i 1944, men familien havde sommerhus i Værløse indtil vi i 1954 flyttede til Farum. Har arbejdet med politik i Fritidsnævn, Folkeoplysningsudvalg og Byråd siden 1970 – især omkring kultur- og foreningslivets vilkår. Har siddet 12 år i Farum Byråd. Brænder især for at give den frivillige og uegennyttige indsats de bedst mulige vilkår for at skabe et aktivt, udviklende og inspirerende samvær. Har nået en alder, hvor jeg også brænder for at give ældre borgere mulighed for en fortsat aktiv tilværelse. Kommunen skal have gode faciliteter og høj service for foreninger og borgere, og vi skal bevare den skønne natur, vi er omgivet af.
Tlf: 40 73 67 96 Send e-post
Er født og opvokset i Farum, hvor jeg har boet altid. Har gået i skole og gymnasiet i Bagsværd og er uddannet cand. polit. fra Københavns Universitet. Arbejdsmæssigt har jeg siden været ansat i Finansministeriet, og er i dag kontorchef i Økonomistyrelsen.
Stiftede i 1980 Farum Frisbee Klub sammen med nogle venner og var senere i 17 år formand for Dansk Frisbee Sport Union og i 4 år bestyrelsesmedlem i World Flying Disc Federation. I dag er jeg næstformand for DGI Nordsjælland.
Som idrætsaktiv har jeg spillet fodbold, bordtennis, badminton, tennis og sejlet. Min store passion blev dog frisbee, hvor jeg har dyrket alle discipliner, er mangedobbelt danmarksmester i Ultimate og har deltaget i turneringer i både ind- og udland, herunder ved adskillelige europa- og verdensmesterskaber overall og i Disc Golf og Ultimate, med en niendeplads ved VM i Ultimate for klubhold i 1999, som bedste internationale resultat. Min personligt største oplevelse var måske, da jeg efter en andenplads ved Canadian Open i 1987 blev kontaktet af en dansk-canadier, der havde forladt Danmark i starten af 1950’erne, var blevet tømrer i de canadiske skove, og ikke havde haft kontakt til Danmark siden.
Tlf: 53 20 91 83 Send e-post Hjemmeside facebook LinkedIn
Mit navn er Emma Juul Hansen, jeg er 24 år gammel og læser til daglig en kandidat i Politisk Kommunikation og Public Affairs på Copenhagen Business School. Ved siden af mit studie arbejder jeg i Rud Pedersen, med politisk interessevaretagelse, kommunikation og alt derimellem.
Jeg har store ambitioner for Danmark og ikke mindst for den ungdom, der skal føre Danmark videre til de næste. Vi lever i en tid, hvor mange politiske beslutninger rammer ungdommen, og vi ser desværre, at ungdommen ikke får en plads ved beslutningsbordet. Der er brug for en ung stemme i Folketinget, der inddrager ungdommens tanker og perspektiver. Den stemme ønsker jeg at repræsenterer og ikke mindst kæmpe for at blive hørt. Jeg mener, at det stærkeste demokrati er et demokrati, der er repræsentativt, og dermed omfavner bredt.
Tlf: 40 61 17 77 Send e-post facebook LinkedIn
Studerede økonomi på handelshøjskolen i København. Iværksætter – etablerede i 1988 biotek virksomhed sammen med 5 forskere fra KU. Gift med Henriette., har sammen 2 sønner. Bor i Stavnsholt. Aktiv i skolebestyrelsen, bestyrelse på fritidshjem og som træner i Farum Boldklub. Spiller Tennis i Farum og nyder at se FCN’s talenter på Right to Dream Park. Engageret i nye virksomheder indenfor Biotek, Dianostik og fødevarer.
Tlf: 23 45 36 60 Send e-post
Gift med Søren og bor i Hareskovby. Er netop gået på pension efter 47 år i den finansielle sektor, heraf 30 år i både Værløse og Farum. Har boet 20 år i Farum og 20 år i Hareskoven og kender derfor kommunen og dens borgere indgående. Politik har altid interesseret mig. Med min nyerhvervede arbejdsfri tid, har jeg kæmpe lyst til at gøre Furesø til et endnu bedre sted at bo og arbejde i.
Tlf: 25 34 48 10 Send e-post
Jeg er et stort familiemenneske. Derudover elsker jeg naturen og gamle, smukke bygninger, kunst og historie. Det er vigtigt for mig, at vi bor i et trygt og åbent samfund, baseret på tillid, ordentlighed, traditioner og grundlæggende værdier. Jeg tror på at viden, udvikling, innovation og vilje er vejen frem – og jeg er klar til at gøre en forskel for Furesø og Danmark.
Jeg er 53 år og gift med Thomas på 20. år. Sammen har vi en datter på 18 og en søn på 15. Vi har boet i Hareskovby i 7 år. Jeg er født og opvokset i København (ved søerne), hvor jeg også har taget min uddannelse (cand.merc.jur på CBS). I de seneste 20 år har jeg arbejdet med regulering af energiområdet, konkret el- og gasinfrastruktur. Jeg har været medlem af partiet siden maj 2019, men i hjertet har jeg været konservativ hele livet.
Tlf: 24 98 20 40 Send e-post LinkedIn
Har siden 2005 boet i Hareskovby, hvor alle tre børn har gået på Hareskov Skole. Engageret i lokalsamfundet og er stor tilhænger af vore stærke fællesskaber. Det gælder både veletablerede institutioner som Spejdernes Genbrug og spontant opståede netværk som værtsfamilier og andre, der trådte til, da de ukrainske flygtninge kom til landet og til Furesø Kommune.
Vil gerne bidrage til en styrkelse af de lokale fællesskaber i tillidsfuldt samarbejde med kommunen, som et bidrag til en effektiv, borgernær drift.
Tlf: 23 60 03 04 Send e-post LinkedIn
Jeg er 38 år, gift og har to børn i skolealderen som begge går på Farum Lilleskole. Jeg arbejder som Product Owner indenfor offshore vindenergi med fokus på logistik-produkter og services.
Jeg har en naturvidenskabelig PhD fra Københavns Universitet og forskningserfaring fra DTU og Mærsk. Siden 2016 har jeg hovedsageligt arbejdet med projektledelse, porteføljestyring og innovation i energibranchen.
Jeg har boet i Farum siden 2015 og nyder den lette adgang til naturen og de mange gode tilbud for familier og børn. For mig er familien er enormt vigtig. Jeg har siddet i forældrebestyrelse i børnehaven, områdebestyrelse for Furesø NV på 0-6 års området og er i dag bestyrelsesformand på Farum Lilleskole. Derfor ligger familiepolitik, børne/unge-området samt skole og uddannelse mig også meget på sinde. Et eksempel herpå er digitalisering og dennes indvirkning på vores børn og unges trivsel.
Tlf: 24 76 96 19 Send e-post facebook
Jeg er 42 år og økonomiuddannet fra CBS og arbejder som regnskabschef hos Celsius Shipping Aps i Hellerup. Jeg er gift med Tajs på 13. år som arbejder i Forsvaret og vi har Christian på 11 år og Isabelle på 8 år. Jeg flyttede til Værløse i 2013 og er meget taknemmelig over at bo så smuk et sted. Jeg elsker at bruge fritiden med min familie, enten lokalt i Furesø med alle de muligheder vi har, og på rejser når det er muligt.
Tlf: 20 97 14 90 Send e-post
Udlært elektriker i Aalborg; 3 år i Flyvevåbnet som flyvemekaniker (elektriker) på jagerfly; uddannelse som civilingeniør; været på Haldor Topsøes siliciumfabrik; startede hos IBM i Vermont, USA og senere i IBM Danmark i alt 27 år.
Er nu 88 år, alene efter 58 års ægteskab, har 4 børn, 9 børnebørn og 11 oldebørn.
IT-specialist med eget en-mandsfirma. Er aktiv i Cybersikkerhed standardisering på internationalt niveau. Burde for længst have hengivet sig til peddigrør-fletning, men vil helst være, hvor der sker noget.
Er optaget af, at vi har en velfungerende forvaltning med tilfredse medarbejdere, der gives tillid og gode arbejdsforhold. Der skal være ordentlighed i forvaltningen over for borgerne. De, som har brug for hjælp, skal have hjælp. De, som kan klare sig selv, skal også gøre det.
Motto: Old age ain’t for sissies!